din rejse her
Canazei - skiløbet

Vi har mange dags ture på programmet og vi deler op i mange hold, så der dels ikke er for mange og dels at man kører med nogle på samme niveau. Programmet kan variere fra uge til uge.

Uge program - blot eksempel
Lørdag:


Ankomst, uddeling af skipas allerede i bussen (for kør-selv: ved ankomst til Canazei), skiudlejning - og så på ski. Guiderne viser rundt i Belvedere - et smut mod Arabba - og rundt i området ovenfor Campitello. 

Afterski på Rosengarten, infomøde og fællesspisning på Te Cevena.

Søndag:                
Da flygæster er ankommet lørdag aften, er skiudlejningen åben tidlig søndag, så fly-gæsterne kan være klar til dagens heldagstur, som går til Arabba, videre over Passo Padon til Passo Fedaia (det er helt ud i det syd-østligste hjørne af systemet).

Afterski - og senere fællesspisning, hvor vi har reserveret borde på Rosengarten. A la carte.

Mandag:
Turen i dag går til La Villa (helt ovenud af kortet - op i det nord-østligste hjørne). De
skrappe har mulighed for at prøve Super G-pisten i Alta Badia - 53% fald undervejs!

Afterski/træffetid på Rosengarten
Fællesspisning på Al Sole med 3-retters menu.

Tirsdag:
Heldagsturen går til Plan de Gralba og videre (helt op i det nord-vestlige hjørne) til styrtløbsbanen i Val Gardena. Sjovt at forsøge sig på denne piste, som man har set i TV i starten af december.

Afterski/træffetid på Rosengarten
Onsdag:


En lidt rolig dag på ski. Gæsterne "får lov" at sove længe - vi mødes først kl. 13.15 til den helt store picnic - lækker mad og nok at drikke. Ingen er endnu gået sultne eller tørstige fra bordet.

Afterski/træffetid på Rosengarten
Spisning på Kaisterstube med to-retters menu i byens flottes hotel, Dolomiti.

Onsdag er ligeledes vores ugentlige diskoteks aften, hvor de trætte ben kan komme på endnu mere - men også anderledes - arbejde!

Torsdag:
SELLA RONDA: En fantastisk tur - en kombination af at komme langt omkring - og nye udsigter hele tiden. Vi kører hele vejen rundt om den store "klump" Sella Massivet, der hele dagen er på vor højre side. Holdene kører som alle de andre dage ad forskellige pister (afhængig af niveau) - turboholdet har en masse afstikkere, mens kaffeholdet har nok at gøre med at "snige" sig den nærmeste vej rundt.

eller

Panorama-tur til Alba og derfra videre til Pozza og Vigo. Vi prøver b.la. natski pisten.

Afterski/træffetid på Rosengarten
Om aftenen er der rimelig garanti for, at alle er trætte! Men til de der har lyst er der fællesspisning på LaBolp - Trentinos vel nok bedste hjemmelavede pasta.

Fredag:

Guide-fri skidag. Men spørg gerne guiderne til råds om, hvilke piste I ikke har nået - eller forsøg jer på egen hånd.

Efter afterskiing - inden spisning - kører bus (koster) til Pozza, hvor vi spiser Pizza - og derefter afsted på lysløjpen. En kanon-god piste, hvor kun pisten er oplyst - alt andet er kulsort. En helt speciel oplevelse!

Lørdag: 


Værelserne skal forlades om morgenen. Bagagen stilles et eller andet sted (oplyses af guiderne) - og så på ski! Først omkring kl. 18.15 kører bussen hjemad, så du kan roligt stå på ski det meste af dagen.

 

Østergaard’ernes Ski & Rejser, Holmegårdsvej 46, DK-8270 Højbjerg, +4586110911, fax +4586110169, email: info@ski.nu