Sneen
I 'gamle' dage kunne der sidst på sæsonen være sneproblemer i området. Men det er historisk! En hær af snekanoner står klar - og da de sørger for at have og lave sne i reserve i løbet af sæsonen, kan udsatte steder repareres - også sidst på sæsonen.
Skiskole
Vi anbefaler nybegyndere at starte med et 3-dages kursus.
Børnene anbefaler vi 6 dages kursus. Så kan de undervejs bedre slappe lidt af, og der er næsten ingen besparelse ved kun 3 dage.
Skipas
Skipasset dækker alle liftene på de "4-Berge" som dækker over Hauser, Planai, Hochwürzen og Reiteralm. Desuden er der nem adgang videre ud i systemet ved Fageralm og Dachstein gletsjen. Endvidere er det muligt at tage på besøg i Flachau, Flachauwinkl, Zauchensee og Wagrain da det er det samme skipas. Også på skipassene er der gode rabatter til familier med mere end to børn. Fra og med 3. barn får gratis skipas. Samt et par af de sidste uger af sæsonen er der gratis skipas til (egne) børn.
Skileje
Lige ved Planai liften, i centrum og ved Hochwürzen holder Sport Tritscher til. De tilbyder et meget stort udvalg af skiudstyr til ethvert behov.
Afterski
Foregår på østrigsk maner – med alt hvad det indebærer. Der er fadøl i hanerne, musik i højttalerne og mange mennesker. Det plejer ikke at være kedeligt! Er man til en mere rolig form for afterski, da kan det glimrende lade sig gøre på den lokale isbar eller en af cafeerne.