I byen er der et væld af indkvarteringsmuligheder. Vi har nogle faste huse med god beliggenhed og forskellige typer værelser. Indkvarteringerne varierer i størrelse og kvalitet - så der er mulighed for at finde frem til det, man gerne vil have.
Der er mulighed for at bo med enten morgenmad (¼-pension) eller med aftensmad (½-pension). De fleste gæster vælger at bo med ¼-pension og går ud og spiser på en af byens mange og gode restauranter om aftenen.
Vi har desuden mange rejser hertil med uspecificeret indkvartering. Det vil sige, at man hjemmefra bestiller, hvilken standard man ønsker at bo i. Og i forbindelse med ankomsten får man at vide, hvor det mere præcist er. Ved at lave indkvartering på denne måde, kan vi tilbyde nogle meget fordelagtige priser. Og man får meget for pengene. Uspecificeret indkvartering tilbyder vi med både ¼- og ½-pension.
I byen lejer langt de fleste huse værelser ud. Det typiske hus har indrettet en stue til morgenmadsrum, og en del værelser er indrettet med eget badeværelse (eller blot håndvask). Og husene minder utrolig meget om hinanden og har den hyggelige tyrolske stemning til fælles.
Vælger man uspecificeret indkvartering, bor man på et af omtalte Gasthof med 1/2 pension eller på morgenmadshoteller – men indtager aftensmaden på restauranten i ”nabohuset”. Og er man en større gruppe, kan det ofte være en fordel at gøre det på denne måde. Så er man nemlig sikker på, at hele gruppen har bord samlet hver aften. Maden er god og billig – og der er nok af den!