Fra Westendorf er der adgang til det lokale skiområde med ca. 13 lifte. Fra og med vinteren 2005/06 blev der forbindelse endnu længere væk, nemlig stort set over til byen Kirchberg, hvorfra man har adgang direkte ind i Kitzbühel-området. Det kræver det helt store skipas - og bør kun komme på tale på hel-uge ture (ellers er det fråds!). Sæsonen 2008/09 åbnede endnu en meget vigtig lift. En kabinelift som nu forbinder Westendorf lokal område med Wilder Kaiser.
Westendorfs lokale skiområde kan benyttes med et lokalt skipas (op til 3 dage) - og ellers er det en kombination af det lokale og så Østrigs største sammenhængende område, der 'tilfældigvis' ligger lige på den anden side af Westendorf. Et super-område, hvor næsten alle pister ligger i læ af træer og skov. Mange muligheder for meget lange ture, hvor det hele tiden er nye piste, man kører på. Guiderne viser vej - så bare hæng på! Westendorf byder også på en stor Funpark (Boarder's Playground) - med masser af sjov for specielt snowboardere og free-ridere.
Sneen
I 'gamle' dage kunne der sidst på sæsonen være sneproblemer i området. Men det er historisk! En hær af snekanoner står klar - og da de sørger for at have og lave sne i reserve i løbet af sæsonen, kan udsatte steder repareres - også sidst på sæsonen.
Skiskole
I Westendorf (som på vore øvrige destinationer) benytter vi den lokale skiskole, The Reds. På Smutturene tilbydes et hurtigt "opfrisknings-kursus" eller et "kom-i-gang-kursus" på fx 3-4 timer - og du er kørende - og på hel-uges ture fx et 3-dages kursus. Skolen byder på det hele. Også børnepasning og børneklub.
Skipas
Der er to skipas at vælge imellem, enten WilderKaiser (90 lifte) eller Østrigs største skipas; Kitzbühler Alpen (242 lifte).
Skileje
Vi har et glimrende samarbejde med den lokale skiudlejning, Haus Berger, som er beliggende v. torvet. Udstyret er rigtig godt, og priserne er fornuftige. 8 dages leje af udstyr til voksne (Carvingski, støvler og stave) koster for 3/4/8 dage fra 390/490/880 kr.