
I vinteren 2005 faldt der i Whistler og Sunshine Village over 9 meter sne, de øvrige steder mellem 3 og 8 meter! Sæsonen varer fra midten af november til midten af maj - og der er sne fra start til slut! (Whistler stort set hele året). Vi anbefaler at hvis muligt, så rejse i februar og marts, hvor der er rigeligt med sne, nysne og sol, men hele perioden er der gode forhold, blot kan december og januar være kold med deraf bedre sne.
Sneen, der falder i Rocky Mountains er den fineste pulversne, hvilket betyder, at det er en leg at køre i dybsne - "Champagne Powder".
I "tørre" tal kan det forklares med, at fugtigheden i Alpe-sne normalt ligger på 10-12%, mens den i Rocky Mountains kun ligger på 7% - og endda helt ned til 2,5%. Sneen der falder i Whistler er teroretisk set ikke helt så tør som i Rockey Mountains, men stadig meget pulver.