din rejse her
Ortisei - byen

I Val Gardena bor vi i den største af byerne, Ortisei (S. Ulrich i 1236 m o.h.). Det er en "rigtig" by med gode indkøbsmuligheder og alt, der hører til. Og så er det en charmerende by - med direkte adgang til formidabelt skiløb.
Byen er større end Canazei, og den tilbyder noget for enhver. Der er alle muligheder for forlystelser, gode restauranter og barer. Desuden meget gode shopping muligheder. Byen er en gammel oprindelig bjergby, der siden hen har fået turister til. Men man mærker atmosfæren, når man går rundt i byen og ser de smukke og gamle bygningsværker. Alt holdes pænt og flot, og befolkningen er utrolig gæstfri.
Trods den gode beliggenhed, da er det ikke vinterturister, der præger byen mest. De fleste turister kommer om sommeren, og dermed har de lokale tid og overskud til at nyde vintergæsterne – og man føler næsten, at man er gammel gæst allerede ved første besøg i den skønne by.

Glimt fra Ortisei

 

Indkvartering

I Val Gardena tilbyder vi indkvartering i både Ortisei og i Selva. Vi har et forskellige muligheder, så man kan vælge mellem ophold i lejlighed, med 1/4-pension eller 1/2-pension. De fleste vælger at bo med 1/4-pension, da der er så mange gode spisesteder at prøve af i løbet af ugen.

Østergaard’ernes Ski & Rejser, Holmegårdsvej 46, DK-8270 Højbjerg, +4586110911, fax +4586110169, email: info@ski.nu