Sommerski
er ikke bare for fanatikere, der ønsker at pudse stilen af i puklerne, men også for begyndere, som her på den lette begynderbakke får chancen for en fair kamp mod elementerne: ingen kulde at slås med, kun balancen og skiene!
Normalt er der nattefrost oppe på gletcheren, hvorfor sneen er hård tidligt om morgenen (første skitog kører op kl. 7.15!), men på de nederste pister får solen hurtigt magten og smelter overfladen, som bliver perfekt i nogle timer, og da skiområdet strækker sig over ca. 800 m højdeforskel, rykker man blot op på de højere pister, efterhånden som solen får mere magt og gør sneen tung. Reelt er der således god sne i godt og vel 5 timer. Og så er dagen faktisk kun lige begyndt, for en “Aktiv Sommer i Tignes” er nemlig også alt det andet ...
En anderledes og aktiv sommerferie!